Vælgerne har fået et nyt samlingssted – Vælger.dk
For første gang er det lykkedes en onlinetjeneste at samle alle politikere et sted. Vælgerne har endelig fået deres eget netværk, www.vaelger.dk, hvor de kan finde samtlige politikere i Danmark.
Med fokus på Kommunalvalg og Regionsrådsvalg har vælger.dk formået at samle alle kandidater til de to valg. Vælgerne kan inden kommunalvalget d. 17. november 2009 læse om alle kandidaterne, der stiller op for deres kommune og region og finde ud af, hvad de forskellige kandidater står for.
Vælger.dk giver desuden vælgerne mulighed for at give deres mening om stort set alle aktuelle politiske forhold. De har her chancen for at deltage i politiske meningsmålinger og kommentere i den politiske debat, samt nyheder om de politiske emner, der optager danskerne netop nu. Når der er folketingsvalg, vil vælgerne også kunne følge samtlige kandidater til folketingsvalg.
”Vælger.dk er en idé, der har været under udvikling i flere år. Vi har blot ventet på det rette tidspunkt - og vi kunne ikke finde et bedre tidspunkt end op til kommunalvalget”, oplyser ophavsmanden bag vælger.dk, Burhan William Atak.
”Det er dog ikke kun kommunalvalget, der er i fokus. Hver dag oplever vi nye forhold i Danmark, lige fra miljøpolitik til bandekriminalitet. Vi vil gerne have vælgernes mening 365 dage om året og ikke kun op til forskellige valgkampe. Der er ingen tvivl om, at vælgerne gerne vil sige deres mening om, hvordan de oplever hverdagen i Danmark året rundt”, slutter han.
Kommentarer til Vælgerne har fået et nyt samlingssted – Vælger.dk
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


