Ung kvinde syg af kemien i maden
Fra 1996 blev Christina Lien Thomsen ramt af ubalance i blodsukker, uforklarlige krampeanfald, forhøjet kolesteroltal og udslæt m.m. Det var først da hun ændrede sin kost, at hun langsomt fik det bedre.
Det er grundlaget for, at hun nu udsender bogen “Englemad” med sine erfaringer og egne opskrifter med rene råvarer, som hun med en unik sans sammensætter.
Fyldt med kemi
Hun har på opfordring skrevet bogen om sine erfaringer inkl. et stort udbud af sine opskrifter:
“Under min research til bogen, har jeg læst om den måde, som vi producerer vores fødevarer på. Nogle af tingene var så kvalmende og chokerende, at jeg måtte skrive i etaper,” fortæller Christina.
“Mange mennesker handler efter reklamer og eksperter for at lave sund mad til sig selv og evt. familie. De gør en stor indsats for at gøre det rigtige, og så bliver de fyldt med kemi, andre skadelige stoffer samt tomme fyldstoffer. Min mad går meget simpelt ud på at lytte til kroppen og spise så “ren” mad som muligt. Dvs. mad uden kunstige tilsætningsstoffer og andre skadelige ting. Maden mætter også mere, da man slipper for at spise en masse tomme kalorier, som bare sætter sig på sidebenene. Så derfor koster det heller ikke mere, hvis man handler med omtanke. Min mand og jeg spiser for 2.000 kr. om måneden.”
Lige så hurtigt
Det bedste af det hele er, at det ikke tager længere tid at lave Englemad end anden madlavning. En af dem, der allerede har afprøvet opskrifterne, er Ingeborg Hjortsballe, indehaveren af Den 6. Sans i Vejle - og hun er begejstret:
“Ved at spise englemad fra Christinas bog, fik jeg en himmelsk oplevelse af at blive mæt, samtidig med at kroppen var rolig og fuld af energi, da kroppen ikke brugte energi på at få ufordøjelige elementer ud af systemet. Jeg fik en følelser af, hvordan gæsterne fra filmen Babettes Gæstebud havde det efter et fantastisk måltid, hvor den gode mad gjorde gæsterne helt salige af smagsoplevelser.
Maden i denne bog tilgodeser både kroppens behov for råvarer, som den har brug for og let kan omsætte, samtidig med at smagsoplevelsen er fantastisk. Christina har formået at gøre op med vanetænkningen indenfor madlavningen og har fundet nye gode alternativer til det, kroppen reagerer negativt imod.”
Syg af maden
Da Christina Lien Thomsen blev syg i 1996, vidste hun ikke, at det skyldtes maden. Men efter kyndig vejledning og hjælp skiftede hun kost og det hjalp:
“Det jeg oplevede var at efterhånden som al kemien og de tomme fyldstoffer forsvandt fra min krop, forsvandt symptomerne også af sig selv. Derfor er min teori, at når vi fylder os med kemi og lign., kan kroppen ikke fungere som forventet. Jeg sænkede mit skadelige kolesteroltal, selvom jeg spiste fløde, smør, æg, kokos-fedt og animalske produkter, hvilket jeg fik at vide ikke kunne lade sig gøre,” udtaler Christina.
Idag har Christina Lien Thomsen det fint, og hun kan spise flere og flere af de ting, hun blev syg af førhen, når hun er ude og spise, fordi hun netop holder sig til sin Englemad til daglig. Hun driver firmaet Successful Living sammen med sin mand, som arbejder med ThetaHealing, livsstilsforedrag og -kurser, latter, massage og emotionel frihedsteknik (EFT).
Bogen er delt op i 3 hoveddele:
Fødevaregennemgang og hvordan egne opskrifter kan ændres
Hvordan maden laves
Opskrifter (197 opskrifter hvor nogle af dem har flere variationer)
Desuden fortæller hun også sin egen noget udsædvanlige historie. Bogen udkom den 16. oktober i år. Christina rejser også rundt og holder foredrag om Englemad, som Christina så rammende kalder sine retter.
Kr. 149,- (120 sider) Forlag: Successful Living (registreret i BIBI)
Kommentarer til Ung kvinde syg af kemien i maden
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


