Randers Fc's spillerbus smadret i Brønshøj
Københavns Randers FC-fraktion afviser at være involveret
Fodboldspillere fra Randers måtte søndag eftermiddag se sig om efter alternativ transport til hjemturen, da deres bus under en fodboldkamp i København var blevet smadret af unge fra Tingbjerg, skriver Ritzau.
Randers-spillerne var i hovedstaden til et 1. divisionsopgør mod Brønshøj Boldklub. Og mens kampen blev spillet, gik de unge løs på bilen, så den ikke kunne køre spillerne hjem.
»Kort tid inden kampens afslutning gik 15-20 unge fra Tingbjerg løs på bilen med kasteskyts, siger den centrale vagtleder Flemming Kim, Københavns Politi.
Politiet mener ikke, at de unge har haft noget egentligt motiv til at gå løs på fodboldspillernes bus.
»Jeg tror, det er helt tilfældigt - ikke andet end almindeligt ballade,« siger Flemming Kim.
Flere Københavnske Randers-fans er med i fraktionen DjævleSupport, men fraktionens talsmand afviser at personer fra fraktionen er involveret.
- Selv om der er stor skuffelse blandt fansene over Randers FC's elendige indsats, har DjævleSupport intet med episoden at gøre, forsikrer Mongo over for Randers FC Frie Fans fanzine OFFSIDE! http://www.devilsupport.webbyen.dk/
Randers FC oplyser da også på klubbens hjemmeside, at hærværket blev begået af lokale unge, fordi de blev afvist ved indgangen til Tingbjerg Idrætspark.
- Det var øjensynligt lokale beboere, der i skuffelse over at være blevet afvist ved indgangen mente, at det skulle gå ud over Randers FCs spilerbus - den blev i hvert fald efterfølgende godt "pyntet" med mursten som kasteskyts, skriver klubben på sin hjemmeside.
Foruden forruden blev også flere andre af bussens ruder ødelagt af de vrede unge.
- Vi så en mand i rød hættetræje løbe væk, og vi formoder, at det er nogle unge fra lokalområdet, siger en af Brønshøjs vagter ved Tingbjerg idrætspark til tv2sport.dk.
Det sportslige opgør på banen mellem Brønshøj og Randers FC endte 0-0.
Kommentarer til Randers Fc's spillerbus smadret i Brønshøj
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


