Rafting i Norge

Mange danskere har sikkert spurgt sig selv, hvad det er, de ikke Norge har, som Danmark ikke har. Et af svarene er: Natur. Storslået natur. Med en af de mange billige rejser til vores naboland i nord kan du se den med egne øjne – og være på aktiv ferie s

Mange danskere har sikkert spurgt sig selv, hvad det er, de ikke Norge har, som Danmark ikke har. Et af svarene er: Natur. Storslået natur. Med en af de mange billige rejser  til vores naboland i nord kan du se den med egne øjne – og være på aktiv ferie samtidig. Norge byder nemlig på noget af Europas bedste, og smukkeste, rafting.

Som FN’s tidligere generalsekretær Kofi Annan engang udbrød, da han under et besøg drak af en fjeldbæks klare vand: ”Norsk fjeldvand bliver snart mere værd end olien.” De krystalklare søer, glitrende elve og brusende fosser er ikke bare en af verdens mest livsnødvendige ressourcer, det er også en af de sjoveste legepladser. Det kan man opleve cirka 100 kilometer nordvest for Lilehammer på Sjoa. Norges bedste raftingelv.

Hos Sjoa Rafting, der lige ned til bredden i den lille by Heidal, kan du bo, rappelle, besøge grotter, ride på hest, spille paintball og selvfølgelig rafte. Hovedattraktionen tiltrækker tusindvis af turister til sæsonstarten, der normalt ligger i begyndelsen af maj, når den værste is er smeltet. Man kan få skræddersyet en tur til både enkeltpersoner og grupper, men standardpakkerne tæller tre forskellige slags: Den korte tur i Heidal for begyndere med en rolig start og en lille prøve på lidt hurtigere vand til slut, som kun tager 3 timer. Den anden er den mere teknisk udfordrende tur af to omgange, hvor man først lærer om padleteknikker og samarbejdet i båden. Den, der tror, at Rafting mest af alt handler om at holde fast, ville lære mange nye ting her. Og endelig er der den mere krævende dagstur fra Heidal til Åsengjuvet, som anbefales til de mere øvede roere, der også er habile svømmere – for det er som regel ikke alle, der klarer hele turen uden at falde i.

Når dagens strabadser er overstået, er overnatningsmulighederne også gode, så længe man er indstillet på, at man er på friluftsferie, hvor atmosfære og hygge tæller mere end luksus. Også her er der tre muligheder at vælge imellem. Telt, sovesal eller hytte. Der serveres desuden både frokost og middag i lejrens centrale madhus, hvor der er plads til 120 gæster. Hvis man hellere vil spise sin egen medbragte mad, stiller lejren også enkle køkkenfaciliteter til rådighed.

Vil man prøve være andet end rafting, kan den kombinerede trekking- og rappellingtur, også kaldet canyoning, varmt anbefales. Deltagerne udstyres med hjelm og våddragt og vandrer nedad gennem elvens stejle landskab. Nogle steder på ruten er let klatring og rappelling den eneste vej frem, ligesom der også er mulighed for at svømme i bassiner og hoppe ud fra klippeafsatser. Hver deltager kan selv bestemme, hvor vanskelig nedstigningen skal være. Det eneste, der er sikkert på Sjoa, er en naturoplevelse ud over det sædvanlige.

Du kan læse mere på www.sjoarafting.no.           

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til Rafting i Norge

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK

Relaterede artikler