Nyt byggekoncept til industri og landbrug
Dansk Stålspær A/S lancerer nyt byggekoncept til dansk industri og landbrug under sloganet ”Kvalitetsbyggeri til Europas laveste priser”
Komplette byggesæt til industri og landbrug åbner nye muligheder for dansk nybyggeri.
Nyskabelse inden for byggesektoren
Dansk Stålspær A/S har indledt et samarbejde med det internationale firma CONEXX Group som siden 1957 har specialiseret sig i produktudvikling og know-how indenfor byggesektoren. Firmaet er i dag en særdeles succesfuld aktør på adskillige europæiske markeder og nu kommer succesen altså også til Danmark.
- Vi kan nu tilbyde komplette byggesæt til industri- og landbrugshaller i Danmark fra DKK 330,- pr. m2, den laveste pris i Europa, lyder det fra Adm. Dir. Steen Feierskov, Dansk Stålspær A/S.
- Dermed åbner der sig nogle nye muligheder for nybyggeri i denne tid der jo som bekendt længe har været præget af økonomisk tilbagegang, tilføjer han.
Det nyskabende ved konceptet er ifølge Steen Feierskov, at disse kvalitetshaller tilbydes til en yderst konkurrencedygtig pris, hvor der allerede i tilbudsfasen leveres oversigtstegninger til kunden. Hver bygning er individuelt designet til den enkelte kundes behov og materialerne leveres til byggepladsen i præcis rækkefølge og klar til montering, afhængig af hvilken arbejdsfase man befinder sig i.
Fokus på produktudvikling og know-how
Baggrunden for samarbejdet er, ifølge Steen Feierskov, CONEXX Groups store erfaringsgrundlag indenfor byggebranchen.
- CONEXX’s mangeårige fokus på produktudvikling og know-how har gjort det muligt at udtænke dette koncept som betyder at man nemt og overskueligt kan opføre nye haller i god kvalitet til industrien til en meget konkurrencedygtig pris. Udover teknisk og operationel viden har CONEXX udviklet stor ekspertise i forskellighederne i de lande de opererer i mht. kultur, lovgivning, vejrforhold etc., hvilket gør firmaet i stand til at tilpasse byggeløsningerne til den enkelte kunde, uanset hvilket land man befinder sig i, tilføjer han. Yderligere arbejder CONEXX Group løbende på omkostningsminimering i byggeprocessen, bl.a. i form af at bevare skarpt fokus på materialer, leverandører og teknologi for at sikre kunden den lavest mulige pris.
Dansk Stålspær havde endvidere for nylig 2 af sine medarbejdere på en uges intensivt kursus i CONEXX Group’s hovedsæde hvor de fik indgående træning i konceptets udførelse og dets muligheder.
–Det var en rigtig spændende tur hvor vi, udover at opnå en stor indsigt i hele CONEXX konceptet, også fik muligheden for at komme ud og se nogle af de færdige haller og dermed få bekræftet kvaliteten af byggeriet, lyder det fra ingeniør hos Dansk Stålspær Lars Beck Hansen.
Udvider hvor andre skærer ned
Mens tiden ellers er kendetegnet ved stilstand og nedskæringer, har Dansk Stålspær valgt at udvide deres produktsortiment ved at etablere samarbejdet med Conexx Group A/S.
- Markedets tilstand som det ser ud lige nu lægger jo i den grad op til nytænkning og innovation og derfor har vi altså besluttet at satse på dette nye forretningsområde, udtaler Steen Feierskov. Dansk Stålspær A/S deltager i år i forskellige messer og dyrskuer landet over, blandt andet i Det Sønderjyske Fællesdyrskue, Det Fynske Dyrskue og Landsskuet i Herning, hvor konceptet vil blive præsenteret i dybden. Endvidere har firmaet, som indtil nu har haft base i Billund, købt nye lokaler i Give som de er flyttet ind i pr. 1. april.
For yderligere info besøg gerne www.danskstaalspaer.dk
Kommentarer til Nyt byggekoncept til industri og landbrug
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


