Lina Kjærs Blog

Jeg befinder mig på en strand på Mallorca. Stranden vrimler med mennesker i alle aldre. Jeg bliver opmærksom på, at der tegner sig et generelt billede af forskellen på kønnenes adfærd.

Jeg befinder mig på en strand på Mallorca. Stranden vrimler med mennesker i alle aldre. Jeg bliver opmærksom på, at der tegner sig et generelt billede af forskellen på kønnenes adfærd.

Jeg observerer to kvinder, de har hver en dreng på ca. 4 år. Kvinderne leger med drengene, smøre dem ind i solcreme, retter på deres solhatte, puster badedyr op, og tørre dem når de har været ude i vandet. På et tidspunkt kommer deres mænd, de er glade og ligger sig på de tæpper og håndklæder kvinderne har lagt i sandet. Kvinderne smøre deres mænd ind i solcreme, og sig selv ind bagefter.  Der går en rum tid, hvor kvinderne stadig er dem der leger med drengene. De to familier har tilsyneladende lejet en vandcykel, for pludselig begynder kvinderne at pakke ting sammen, smøre drengene en ekstra gang med solcreme, tager drengene i hånden og begynder at gå. Mændene er dem der sidder forrest og cykler, da jeg senere ser dem kommer forbi ude på vandet. Kvinderne sidder bagi sammen med drengene. Da de vender tilbage til stranden er alle glade. Kvinderne pakker alle tingene sammen, drengene der ikke lige vil høre efter har kvinderne styr på. Alt imens mændene står med armene over kors og snakker og griner sammen. Mændene hjælper med at bære nogle af taskerne da de alle går hjemad.

Jeg observerer et ældre ægtepar. De har mange ting med som kan gøre deres stranddag helt perfekt. De slapper begge af, læser og bader. Når det er tid til solcreme er det kvinden der smører manden ind. Kvinden får hjælp med at fordele cremen på ryggen. Da deres dag på stranden er forbi, er det kvinden der lægger håndklæderne sammen og pakker tasken. Manden tager sine bukser og bælte på imens.

Der er mange mennesker i alle aldre på stranden. Det er oftest kvinderne der tager sig af børnene, og i hvert fald hvis de græder. Det er oftest kvinderne der lige ryster håndklæderne fri for sand, henter noget at drikke, er klar med solcremen og pakker tingene sammen når de skal gå.

Da jeg selv er gået tilbage til mit hotelværelse, der vender ud mod legepladsen, hører jeg nogle børn der ikke lyder tilfredse. Jeg går ud på balkonen og ser to piger på ca. 8 år, de løber rundt og de har en dreng i hælene. Drengen er ca. 6 år. Drengen slår den ene pige og pigen siger at han skal lade være med at slå. Drengen fortsætter og pigen råber; Lad være med at slå mig. Den anden pige kommer til. Hun står med begge hænder i siden og råber til drengen, at han skal lade være med at slå. Pigerne løber væk fra drengen igen. Børnene fortsætter et lille stykke tid hvor drengen driller og pigerne retter på ham eller skælder ham ud.

Jeg kan ikke lade være med at tænke på at alle de mennesker jeg har set denne dag, kommer fra forskellige lande og kulturer.  Der er dog en ting de har tilfælles. Kvinderne er dem der ordner og fikser, mændene er dem der slapper af, eller er uden forpligtigelser. Der er selvfølgelig undtagelser.

Jer er så begejstret for Bourdieus teorier og vil her koble hans teori til det jeg observere i praksis.

 Bourdieu skriver i sin bog “Den maskuline dominans” (1999) følgende;

Denne altoverskyggende investering i de sociale spil der gør manden til en rigtig mand – æresfølelse og virilitet er det ubestridte princip for enhver forpligtelse over for sig selv, drivkraften eller motivet bag alt, hvad man skylder sig selv, dvs. hvad man skylder sig selv at udrette for at være i overensstemmelse med sig selv, for i egne øjne at forblive værdig til en bestemt idé om manden. Både mændenes investeringer i deres konkurrence og kvindernes dyder, der vedrører tilbageholdenhed og afholdenhed, betragtet som tvingende nødvendigheder, som noget, der skal gøres, affødes netop af forholdet mellem en habitus konstrueret ifølge den grundlæggende opdeling mellem ret og krum, liggende og stående, stærk og svag, maskulin og feminin, og i et socialt rum, der også er organiseret ifølge denne opdeling.

Sandsynligheden for at opleve kroppen i en følelse af forlegenhed, ubehag, generthed eller skamfuldhed er stærkere, jo større misforholdet er mellem den socialt krævede krop og det praktiske forhold til kroppen, som påtvinges af de andres blikke og reaktioner. Denne sandsynlighed varierer stærkt alt efter køn og position i det sociale rum.

Jeg tænker at på stranden, hvor vi alle har meget lidt tøj på, bliver vores adfærd vigtig i forhold til at vise hvem vi er. Vi har ikke vores bil eller bolig vi kan vise frem. Vi har ikke vores job eller venner som ramme for hvem vi er. Det er i vores adfærd vi kan vise vores magt, overskud og rollefordeling / position. De to kvinder med drengene havde deres lille “magtkamp” indbyrdes. Hvilken dreng hørte bedst efter – Hvilken solcreme var bedst osv.

Der er lavet undersøgelser om forskellen på drenge og pigers adfærd i skolen. Det er videnskabeligt bevist at der er forskel på den måde piger og drenge lære på, og på hvornår deres hjerne modnes. Det er det neurologiske afsæt der forklare, at pigerne er dem der har orden på deres ting og at drengene ikke har det. Pigerne hjerne modnes tidligere end drengene, og det bruger skolelærer da også i deres undervisning. Pigerne bliver brugt som rollemodeller og der er en usagt forventning til pigerne om at de har styr på deres ting, samt kan være med til at skabe ro i klassen. Pigerne trives bedst med at have forberedt sig hjemme, hvor drengene er super gode til den spontane præsentation. Dette viser sig f.eks. til eksamen hvor drengene ofte er dem der bevare roen, og klare at sammenfatte hvad de har lært.

Jeg kan ikke lade være med, at tænke på hvor lidt der skal til, og hvor mange gange det sker at piger bliver påvirket til at være dem med styr på tingene, og drengene er dem der ikke behøves at have styr på tingene. Det betyder ikke at drengene ikke har styr på tingene, de behøves bare ikke i praksis for pigerne kommer først. Den lille påvirkning i den tidlige barndom, eller en usagt forventning, kan få betydning for individets adfærd som så bliver en del af vores sociale samfund.  

Tilbage til undtagelserne…

Jeg kan ikke sige mig fri for, at blive en smule forarget over en engelske kvinde på Mallorca, der var meget beruset tidligt på dagen, og som lå og sov brandert ud mens hendes mand og deres tre børn legede på stranden. Om aftenen hørte jeg hvordan de voksne diskuterede. Manden ville have, at hun skulle gå med op på værelset, og putte børnene som tydeligt havde været trætte længe, kvinden ville blive i baren. Det var ofte kvinden der fik det sidste ord. Jeg ved at min forargelse ikke havde været stor, men til stede, hvis det var manden der havde kvindens adfærd. Det siger jo en hel del om mig og mit ophav. I min barndom var det min mor der var omsorgspersonen. De tre børn var jeg ikke stort bekymret for, de havde en far der tog sig af dem, det var deres far der var deres omsorgsperson. (et andet er så at være barn af en alkoholiseret mor)

Blandt de unge i dag ser vi en udvikling, hvor pigernes adfærd er blevet mere hård (pigevold, piger krænker andre piger). De går efter at få et behov dækket og de er lyst styret. Psykologisk set kan det måske være fremmende og livsudviklende ikke at ignorerer sine behov.  Socialt set kan det ændre på strukturen i det sociale rum.

De unge piger der har en udadreagerende adfærd afspejler måske den del af udviklingen der handler om lige berettelse og det fuldstændige frie valg i selvdannelsesprocessen. Er vi pædagogisk klar til at tackle disse piger uden en usagt forargelse i vores relation. Har vi den fuldstændige forforståelse, kan vi lytte og rådgive neutralt?

Ud fra den energi der var i mig som den iagttagende på stranden så Ja! Vi er klar. Kvinderne er ikke kun dem der skal sørge for at der er styr på det praktiske. Pigerne skal ikke leve op til nogle forventninger der handler om at styre drengene i skolen, være rollemodeller og have styr på lektierne. Mændene har ret til at være primær omsorgsperson for deres børn. Der er stadig kampe der skal kæmpes.

Ud fra det generelle billede jeg iagttog på stranden, så kane jeg tvivle på at pigerne ikke mærker den samfundsmæssige forventning til kvindekønnet. Som mor skal kvinden bl.a. kunne tilsidesætte egne behov, have empati og kunne tage ansvar. Kvinden skal kunne have styr på det praktiske. Denne forventning er måske den mest magtfulde kraft og den største udfordring for vores tid unge.

Jeg venter med spænding på at se hvilket billede der tegner sig på stranden om tyve år.

http://www.linakjaer.dk/

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til Lina Kjærs Blog

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK

Relaterede artikler