Kunst i virksomheden
Har du tænkt over, hvad der hænger på væggene i din virksomhed? Et bevidst kunstvalg sender et signal til både kunder og medarbejdere.
Tomme hvide vægge, gamle filmplakater eller en reproduktion fra 80’erne? Uanset hvad du har valgt at hænge op på dine vægge, så sender det et signal til omverdenen. Din udsmykning er nemlig med til at definere din virksomheds værdier.
Galleri ArtCompaz på Frederiksberg har specialiseret sig i at formidle moderne kunst til virksomheder og private. Med Danmarks største online-galleri og samarbejde med mere end 70 kunstnere kan galleriet tilbyde et udvalg på flere tusinde kunstværker.
Der er alt fra abstrakte oliemalerier og bronzeskulpturer til glasfade, små tuschtegninger og meget mere. På den måde kan virksomheden finde lige nøjagtig den udsmykning, der sender de helt rigtige signaler.
Udsmykning og investering i ét
De fleste virksomheder har heldigvis travlt med at gøre deres bedste for kunderne. Derfor kan det være svært at afse tid til at bekymre sig om, hvad der hænger på væggene.
- ArtCompaz står for hele udsmykningsprocessen, lige fra opmålingen af skinner frem til den endelige ophængning af værkerne. Og det er helt op til virksomheden selv, hvor meget de ønsker at være inde over udvælgelsen, fortæller Tamir Kuhr, indehaver af Galleri ArtCompaz, og fortsætter:
- Den store fordel for virksomheden er, at vi løbende skifter værkerne ud, indtil vi har fundet den helt rigtige udsmykning. Det skal være kunst, der både sender et signal om virksomhedens værdier og samtidig skaber god energi for medarbejderne.
- Virksomheden indbetaler et fast beløb om måneden, og hver eneste indbetalt krone går direkte til kunst. Ordningen fungerer på den måde som en løbende kunstinvestering, og virksomheden slipper for at lægge store summer på bordet med det samme.
Et levende netgalleri
Galleri ArtCompaz har eksisteret siden 2001 og er et galleri under konstant udvikling. Konceptet er baseret på en hjemmeside med et stadigt voksende udvalg af kunstnere og værker. På den måde kan alle interesserede sidde derhjemme i ro og mag og pejle sig ind på de rigtige værker, inden de kommer ned i galleriet og oplever værkerne i virkeligheden.
Tamir Kuhr er ikke i tvivl om, at det også har stor betydning for virksomhederne:
- Vores omfangsrige hjemmeside gør det meget lettere for virksomheden at finde den kunst, der passer bedst til deres ønsker. For uanset om ønsket er rene, grafiske linjer eller et ungt, vildt og farvestrålende udtryk, så har vi udvalget. Det er bare at kigge forbi galleriet eller hjemmesiden og gå på opdagelse i vores store lager af unikke kunstværker.
Giv liv til væggene
På ArtCompaz' hjemmeside kan du læse mere om mulighederne for udsmykning.
Her kan du også se det store udvalg med egne øjne og måske blive inspireret til at finde lige nøjagtig dét billede, der vil få din virksomhed til at sende det helt rigtige signal.
Kommentarer til Kunst i virksomheden
Find-En-Kunstner.dk også et godt site
2009-10-14 08:53:06
ArtCompaz er en fed side, men tjek også find-en-kunstner.dk hvis du er interesseret i kunst.


