Karl Kani - En pioner inde for hip hop fashion
Brooklyn-drengen Carl Williams spurgte sig selv: Can I? Og det blev senere til det velkendte hip hop fashion brand Karl Kani
Carl Williams er det borgerlige navn for designeren Karl Kani, der står bag streetwear-mærket af samme navn. Kani er en variation over 'can I', som var det, Williams spurgte sig selv om, da han gik med tankerne om at opbygge et helt nyt fashion emperium inden for hip hop verden, der var sammenlignelig med selveste Ralph Lauren.
Og man må sige, at Karl kunne. Den i dag 43-årige designer fra Brooklyn startede som kun 16-årig med at designe tøj, og i 1989, da Carl Williams var bare 21 år gammel, flyttede den unge, spirende designer til Los Angeles, og inden længe så hans eget mærke Karl Kani dagens lys og blev på rekordtid virkelig populært, ikke bare for manden på gaden, men også blandt nogle af USA's allerstørste stjerner inden for rap- og hiphop-miljøet, hvor ikke mindst Snoop Dogg, Puff Daddy, Ludacris og Notorious B.I.G. er specielt nævneværdige. De store stjerners begejstring for mærket smittede selvfølgelig af på fans, og gjorde Kani til det absolut mest populære mærke i hip hop miljøet i USA.
Man skulle vel tro, at hip hop brands havde været designet af afroamerikanere, men med forældre fra Puerto Rico og Panama blev Karl Kani rent faktisk den første sorte mand, der skabte et fashion brand inden for hip hop miljøet, men har været den mest indflydelsesrige designer inden for dette miljø siden midt-90'erne. I 1996, da mærket havde syv år på bagen, kunne Carl Williams bryste sig af at være blandt de 100 rigeste afroamerikanere.
Efter mere end tyve år som kendt og anerkendt brand, i dag ikke bare for rap- og hip hop, men også som et mere alsidigt brand, der blot har sine rødder i street- og hip hop-miljøet, er Karl Kani stadig et af de mest købte mærker. I 2001 lanceredes Kani Ladies og Kani emperiet begyndte hermed også at designe til kvinder.
Kommentarer til Karl Kani - En pioner inde for hip hop fashion
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


