Jubii - jeg skal på arbejde - sådan tanker du energien op!
Kender du det? Du træder på speederen fra mandag til fredag og giver ALT hvad du har i dig, kun for at falde om på sofaen hele weekenden og begynde forfra om mandagen. Du ønsker at gøre dit bedste både hjemme og på jobbet, og vil stadig gerne nyde process
Jubii - jeg skal på arbejde - sådan tanker du energien op!
Af StrongMind foredragsholder Gitte Koldtoft 
Kender du det? Du træder på speederen fra mandag til fredag og giver ALT hvad du har i dig, kun for at falde om på sofaen hele weekenden og begynde forfra om mandagen. Du ønsker at gøre dit bedste både hjemme og på jobbet, og vil stadig gerne nyde processen.
Hvad er løsningen?
For at skabe overskud på alle planer nytter det ikke noget, at tids-styre din hverdag. Vi får alle 168 timer om ugen, og der er grænser for hvor meget der kan presses ind i det tidsrum. Tid er noget der er uden for dig selv, hvor energi er noget der er inden i dig selv. Altså - du har ikke indflydelse på hvor meget tid du har, men du har selv indflydelse på, hvor meget energi du skaber.
Hvordan skaber du energi til at gøre en forskel?
Det er lige så vigtigt at du styrer din energi for at præstere optimalt, som det er for en top atlet at styre sin energi. Den eneste måde du kan forøge din mentale, fysiske, følelsesmæssige og spirituelle energi er ved konstant at have en balance mellem aktivitet og hvile.
Prøv at dele dit liv op i tre farver. Alle de opgaver du laver på jobbet og hjemme i løbet af ugen, der kræver ekstremt meget energi af dig, er rød zone. Alt hvad du laver, som kræver ”mellem” meget energi af dig er gul zone, og alt hvad du lader direkte op af er grøn zone. Så er din opgave at få trafiklyset til at skifte farve. Hvis du f.eks. har et projekt, der trækker tænder ud på jobbet denne uge, så vil det være en god idé at lægge flere grønne zoner som f.eks. gå ture eller meditation ind på hjemmefronten. Det handler om at brænde for dit liv – uden at brænde ud. Det er et totalt paradigmeskift fra ”Hvad har jeg tid til at presse ind i kalenderen denne uge” til ”Hvordan planlægger jeg mine aktiviteter så jeg har mest muligt energi”.
Hvor kommer energien fra?
Du har fire tanke der skal fyldes op HVER DAG for optimal præstation og energi.
Tank 1. Din fysiske energi: Din ernæring, motion, søvn og restitution.
Tank 2. Din følelsesmæssige energi: Dine følelser. Om du er glad eller ked af det.
Tank 3. Din mentale energi: Din evne til at fokusere og være nærværende.
Tank 4. Din spirituelle energi: Om der er overensstemmelse mellem dine værdier og måden du reelt lever dit liv på.
Øvelse:
Nu er din opgave at få ritualer ind i din hverdag, der automatisk sørger for, at du får fyldt alle fire tanke op, uanset hvor travlt du har. Du er et vanemenneske, og derfor bliver de gode hensigter kun til noget, hvis de bliver lige så naturlige ritualer for dig som tandbørstning og brusebad.
Så invester i din egen energi. Intet er vigtigere end at du tager var på din energi, for uden den kan du hverken gøre en forskel for dig selv eller andre.
Ha´en energisk og glædelig jul.
Gitte Koltoft
Læs mere om Gitte Koldtoft her
Kommentarer til Jubii - jeg skal på arbejde - sådan tanker du energien op!
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


