Halvdelen af Randers FC's kampe på hemmeligt TV
Canal 9 er blevet Randers FC's hjemmebane på TV
Ove Christensen og kompagni har fået sin egen hjemmebane på TV. Randers FC spiller i foråret ikke mindre end syv kampe på Canal 9. I alt er kronjyderne ude i 14 opgør, så det betyder, at halvdelen bliver vist på den hemmelige kanal, skriver OFFSIDE! Randers FC Frie Fans Fanzine http://www.devilsupport.webbyen.dk De næste to kampe på programmet udkæmpes således også på kanalen, mange ikke kan tage. Søndag gælder det opgøret på Essex Park mod sønderjyske, og den 9. april er det lørdagskampen i Parken mod FCK. - For de fans, som har karantæner er det noget møg, at så mange kampe så vises på en kanal, mange ikke har med i deres tv-pakke, mener Pixi, der er talsmand for Randers FC Frie Fans. I foråret vises fem kampe på TV 2 Sport, en enkelt på TV3+ og en på DR1. Opgøret Randers FC - SønderjyskE vises søndag fra kl. 14 på Canal 9
Kommentarer til Halvdelen af Randers FC's kampe på hemmeligt TV
Bliv den første til at kommentere denne artikel!


