1. division: Dyrest at gå til fodbold i Randers

Randers FC tager billetpriser fra Superligaen med ned i 1. division

 

Tilskuerne skal til lommerne, når Randers FC spiller på Randers Stadion. Uanset om modstanderne nu hedder Blokhus, Hjørring og FC Vestsjælland er de dyre billetpriser fra Superligaen fulgt med det kronjyske hold ned i 1. division.

130 kroner skal der slippes i billetsalget for den bedste siddeplads. Dermed har Randers FC allerede placeret som det absolutte tophold i 1. division, når det gælder billetpriser. Det skriver Randers FC Frie Fans fanzine OFFSIDE! www.devilsupport.webbyen.dk

Det er således to en halv gange dyrere at gå til 1. divisionsfodbold i Randers end hos nyoprykkerne Blokhus, hvor adgangen til Jetsmark Stadion koster 50 kroner for en voksen.

Det viser en opgørelse, som OFFSIDE! har foretaget.

Kun den anden nedrykker Esbjerg kan mønstre lignende priser som dem, det kronjyske publikum skal betale.

- Det er jo helt ude i hampen, at fans skal betale akkurat det samme for en fodboldkamp i 1. division som i Superligaen. Det er jo helt klart en anden og langt ringere oplevelse at se Skive i stedet for OB. Mange vil sikkert fravælge at komme på Randers stadion, når prisen er så høj. Dermed risikerer klubben at miste opbakning, siger Pixi, talsmand for Randers FC Frie Fans.

Da AGF rykkede ud af Superligaen i forrige sæson, valgte klubben at fastholde billetpriserne. Uden at det dog betød væsentligt færre tilskuere.

Ud over Randers FC og Esbjerg som absolut dyreste klubber at se på hjemmebane i 1. division med priser op til 130 kroner, koster det 100 kroner at se Vejle, FC Vestsjælland, Næstved, FC Fredericia og Viborg. Billigst er som sagt Blokhus til 50 kroner, mens det koster 75 kroner at komme på Hjørring Stadion for en voksen.

De to nedrykkede superligaklubber har dog en række rabatordninger for børnefamilier og stemningsfans, ligesom køb af sæsonkort reducerer prisen pr. kamp med op til 30 pct.

Randers FC tilbyder således en familiepakke, hvor prisen er 250 kroner for to voksne og to børn.

Siddepladser på Randers Stadion koster op til 130 kroner, mens ståpladser koster mellem 100 og 120 kroner. Billigst på pladserne til stemningsfans. Desuden er der specialrabat til unge med studiekort.

Pensionister og børn kan på de fleste stadions komme ind for halv pris.

Se hvad det koster at gå til fodbold i 1. division i sæsonen 2011-2012: http://tiny.cc/cktc3

 

 

 

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til 1. division: Dyrest at gå til fodbold i Randers

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK

Relaterede artikler