Eksperter før gyser: Randers klarer frisag

Randers vinder over Esbjerg, mens både Lyngby og AaB taber deres opgør, spår eksperter

Det kronjyske fodboldslagskib Randers FC redder sig til endnu en sæson i Superligaen. Det spår danske avisers fodboldeksperter forud for det definitive nedrykningsopgør søndag mellem Randers FC og Esbjerg.

Et flertal af eksperterne har ikke alene Randers FC som vinder i bundgyseren – de har også både AaB og Lyngby som tabere i deres opgør mod FCK og OB. Og dermed er Esbjerg nedrykker med enten AaB eller Lyngby. Mens Peter Elstrups sammensatte flok af Superliga-proffer undgår et år med ydmygende kampe i landets næstbedste række.

- Fordi eksperter siger det, er det jo langt fra den skinbarlige sandhed. Men deres bud plejer at passe i de fleste tilfælde, og så fald kan vi se frem til Superligakampe på Randers Stadion også næste sæson. Jeg håber, eksperterne får ret - naturligvis, lyder det fra Mongo, der er Randers FC Frie Fans fodboldekspert, til OFFSIDE! www.devilsupport.webbyen.dk

Opgørelsen omfatter 11 aviser tipseksperter, og her tror 7 på Randers-sejr, to på uafgjort og to på sejr til gæsterne til Esbjerg. Blandt aviser med Randers som vinder er Tipsbladet, Politiken og Ritzau, mens Næstved Bladet og Gladsaxe Bladet hælder til vestjysk sejr. Sjællandske Medier og Weekendavisen tror på uafgjort – og dermed nedrykning til begge klubber.

Der ventes omkring 10.000 tilskuere på Randers Stadion søndag. Her af vil små 1.000 være at finde på away-afsnittet med opbakning til Esbjerg. Kampen starter – som alle andre Superligakampe søndag – kl. 16.

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til Eksperter før gyser: Randers klarer frisag

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK

Relaterede artikler