Børnevenlig campingplads

Nu er det muligt for børn at komme på camping, hvor forældrene plager om at komme med på en monstersjov ferie

Hos Løkken Klit Camping og Hytteby er temaet ”monster sjovt for børn – men ta’ bare forældrene med”. Bag disse ord ligger der meget alvor, da campingpladsen har specialiseret sig i at have så mange aktiviteter for børn. Aktiviteterne man vil møde i sin campingferie er ikke underholdning for børn, hvor børnene ”bare” skal møde op. Campingpladsen gør meget ud af at aktiviteterne skal aktivere børnene i form af; ansigtsmaling eller andre kreative udfordringer.  Forældrene må naturligvis gerne deltage i de mange forskellige aktiviteter men til hver aktivitet er der fast børne-personale på pladsen, som vil guide børnene igennem aktiviteterne og holde et vågent øje med alle deltagerne.

Løkken Klit Camping og Hytteby er en stor campingplads, der ligger meget tæt på Løkken By. Når man kommer på camping her vil man straks opleve en meget stor og moderne plads, der sætter kvalitet og service i fokus. Den nye store servicebygning med køkken, toiletter og familiebaderum er opført i meget moderne stil og lever til fulde op til hjemmets standarder. Her finder man alt fra vaskekummer i moderne stil, toiletter med skjulte cisterner til et køkken med alt i moderne udstyr.

Har man ikke egen campingvogn kan man med fordel leje en af de mange hytter, som er på campingpladsen. Luksushytterne er 25 m2 store og har plads til 6 personer og har alt, hvad man kan forlange af en feriebolig. Her er eget køkken, bad og toilet, TV, Wi-Fi internet og naturligvis egen terrasse.

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til Børnevenlig campingplads

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK