Bookmakere: Alt kan ske i pokalkamp mod Silkeborg

Ingen favoritter i pokalgyser mellem Randers og Silkeborg

Bliver det superligaklubben Silkeborg IF eller 1. divisionsklubben Randers FC, der trækker det længste strå? Det er et åbent spørgsmål, hvis man spørger bookmakerne om, hvem der vinder onsdagens opgør i DBU Pokalen på Randers Stadion.

Spilmagerne giver begge hold lige gode chancer for sejr. Men uafgjort efter ordinær spilletid er det mindst sandsynlige. I hvert fald efter bookmakernes opfattelse. Det skriver OFFSIDE! Randers FC Frie Fans fanzine www.devilsupport.webbyen.dk

Således giver Danske Spil pengene tilbage 2,4 gange uanset om man smider en 100 lap på Silkeborg eller Randers FC. Det sammen spilbillede tegner sig, hvis man spørger andre bookmakere som Bet365 eller Gamebookers. Uafgjort efter ordinær spilletid er sat til odds 3,35.

Det er to hold med selvtilliden i orden, der tørner sammen i pokalkampen. Både Silkeborg og Randers FC har gjort det godt de seneste to kampe. Troels Bechs mandskab hentede således en 8-2 sejr over nr. 1 i 2. division FC Fyn i deres første pokalkamp og 2–0 over Lyngby i weekenden. Begge på udebane.

Randers FC har ligeledes to sejre de sidste to kampe – 1-0 ude over Blokhus og 1-0 hjemme over Viborg hjemme. Og kronjyderne slog i den seneste pokalkamp Langeskov 5-0 på fynboernes bane.

- Det bliver et nervepirrende opgør, der kan falde ud til begge sider. En dyst, der først er afgjort i de sidste sekunder. Næppe en kamp, som cheftræner Michael Hemmingsen kan vinde på den sædvanlig defensive stil, mener Mongo, der er Randers FC Frie Fans fodboldekspert.

Søren Pedersen er ikke klar til opgøret, mens Ricki Olsen og Christopher Geertsen er med i Randers FC’s trup i stedet for George Odhiambo og Sebastjan Komel
Randers FC’s trup til pokalkampen mod Silkeborg IF:

1. David Ousted, 3. Christian Keller, 4. Issah Ahmed, 5. Anders Egholm, 6. Rasmus Hansen, 7. Kasper Lorentzen, 9. Lasse Rise, 11. Ronnie Schwartz, 13. Mads Fenger, 14. Tidiane Sane, 16. Ricki Olsen, 17. Jonas Kamper, 19. Oliver Feldballe, 20. Frank Kristensen, 21. Alexander Fischer, 25. Peter Friis Jensen, 44. Nicolai Brock-Madsen, 46. Christopher Geertsen.

Kampen spilles onsdag på Randers Stadion. Kampstart kl. 19.00

Tags :

Deltag - sig din mening!

Emne:

Kommentar:

Spam kontrol :: Hvad er 5 plus 2?

Kommentarer til Bookmakere: Alt kan ske i pokalkamp mod Silkeborg

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Uvildig internet rådgivning fra SOALIVE.DK

Relaterede artikler